Relationer

Gode relationer til Bangsaens beboere

Mange beboere og gæster på Scandinavian Village mener, at det er vigtigt at være i stand til at give noget tilbage til et land og et folk, som på en så positiv måde tager imod os.

 

Derfor tager en del af os aktivt del i socialt arbejde, som man som beboer eller gæst kan støtte.

Burapha University venskabsforening på Scandinavian Village
Det statslige universitet har 22 fakulteter med 40.000 studerende fordelt på tre campusser. Mange studerende kommer fra mindre bemidlede familier og må leve meget spartansk. Studiestøtte findes næsten ikke.
Burapha University venskabsforening på Scandinavian Village giver stipendier til studerende, der har gode studieresultater og kommer fra små kår. Fra 2008 har vi støttet over 100 studerende fra forskellige fakulteter med en eller to semester gebyrer. Vi ved, det har hjulpet studerende til at kunne færdiggøre deres uddannelse, og at det har motiveret studerende til et højere kundskabsniveau. Vi ved, vi gør en stor indsats med disse stipendier.

Scandinavian Village har gode kontakter til både universitetet og stipendiaterne. Hvert år besøger stipendiaterne os og nogle studenter har optrådt for os med sang og dans. Vi er også blevet inviteret til forskellige aktiviteter på universitetet.
Computere til studerende og børnehjem
Mere end 100 "forældede" computere fra Skandinavien og medlemmer af Scandinavian Village, er blevet overdraget til universitetets institutioner, de studerende samt til børnehjem. Der har de fået nyt liv som fuldt ud brugbare for unge, der ellers ikke ville have adgang til en computer.
Støtte til børnehjem og skoler
Individuelle medlemmer af Scandinavian Village tager del i forskellige sociale aktiviteter for børnehjem og skoler, specielt sådanne som har enten HIV-smittede og/eller forældreløse børn eller børn fra mindre bemidlede familier. Der kan være tale om at donere midler til bedre mad, tøj eller udstyr. Der er et stort behov, og selv en lille indsats kan gøre store ændringer.
Barnets dag
I begyndelsen af januar fejres Barnets dag på stadion nær ved Scandinavian Village. I de sidste par år har individuelle medlemmer på Scandinavian Village taget sig af forskellige aktiviteter på Barnets dag, som er blevet meget værdsat af de lokale børn og deres forældre; ligesom af byens borgmester. Finansiering er sket ved frivillige bidrag fra vore medlemmer og gæster.