Bangsaen

Charmerende mindre kystby

Strand, universitet, få udlændinge og charmerende thailandsk idyl præger byen Bangsaen, som Scandinavian Village ligger i; der er mange restauranter, eftersom Bangkok beboerne elsker at komme her i weekenden for at spise lokale friskfangede skaldyr og fisk. Der er også et universitetshospital og det meste af den service, som vi skandinaver ønsker. Desuden har vi et rigtig godt forhold til befolkningen, bl.a. fordi vi støtter den på forskellige måder. Det gør Bangsaen til en ideel by at bo i, samtidig med at den blot ligger omkring en times kørsel fra både Bangkok, Bangkok lufthavn og Pattaya.


Mere info om vores relationer til befolkningen i Bangsaen her

 

Mere info om byen Bangsaen

Stedet: Bangsaen er Bangkoks nærmeste strand og ligger mellem Bangkok og Pattaya på det østlige Thailands vestkyst. Her bor omkring 50.000 ud over de cirka 40.000 studerende på Burapha Universitet.
Transport: Bil eller bus til og fra byen. Til den internationale lufthavn Suvarnabhumi tager det omkring 1 time i bil. I selve byen Bangsaen, kan man køre med en såkaldt songthaew / minibus (Scandinavian Village har sin egen minibus service) eller motorcykel-taxi.
Stemning: Roligt i løbet af ugen, men i løbet af weekenden kommer mange thaier / Bangkok beboere hertil. Alligevel er der forholdsvis stille selv i weekenderne, og der er næsten ingen udenlandske turister.
Strand: Tre kilometer langs hele byen med servering af mad og drikke.
Restauranter: Nogle restauranter af vestligt tilsnit og lavt pris niveau, men frem for alt utallige simple thailandske restauranter med fremragende mad og meget lave priser.
Mad: Specialiteter er fisk og skaldyr, men også fastfood. Hovedsagelig thailandsk mad. Velassorteret supermarked i indkøbscenteret, også med vestlig mad.
Shopping: Mange småbutikker og et stort indkøbscenter. Hver ugedag er der både permanente og flere midlertidige markeder. Inden for 5 km fra Bangsaen er der tre store, velassorterede varehuse og butikker, der sælger alt fra biler og møbler til et natmarked, hvor du kan gøre et fund.
Prisniveau: Billigere end typiske turistområder.
Aktiviteter: De fleste fredag-lørdage gennemføres "Walking Street", med musikoptræden og marked. Byen gennemfører hvert år et par motorløb, sportsbegivenheder og nogle festivaler, se Bangsaens hjemmeside. På sportspladsen tæt på Scandinavian Village spiller FC Chonburi sine hjemmekampe. Selv spiller vi minigolf og bowling på baner i byen og golf på mere end ti fine golfbaner i de omkringliggende områder.
Sightseeing: Ud over interessante thailandske og kinesiske templer, findes der et tempel der skildrer den buddhistiske lære og hvad der sker med folk, der ikke følger den. En del af dette har indgået i en James Bond film.
Beliggenhed: Bangsaen er placeret på den østlige bred af Siambugten, mellem Bangkok og Pattaya. Klik her for at se et kort over området.
Øvrigt: I Bangkok er der det helt store udbud af aktiviteter og turistmål. Mod syd ligger Pattaya med omkringliggende aktiviteter og udflugtsmål. Desuden er der muligheder for at køre til nationalparker og "oplevelsesparker" (Sanctuary of Truth, Khao Kheow, Tiger Zoo og Tropical Garden) og tropiske øer. Scandinavian Village tilbyder også egne udflugter.